Betalbar, skalerbar og grøn strøm til mennesker overalt!
Peoples Portable Power® samarbejder med virksomheder, som installerer mini-net og centrale solinstallationer i landdistrikterne, ved at udleje vores små genanvendelige batterier. De kraftige batterier gør det muligt for familier at tage deres strøm med hjem – og batteriet har strøm nok til en alm. families ugentlige behov. Den transportable strøm bliver tilgængelig og ikke mindst økonomisk overkommelig for folk der bor i landdistrikterne.
Vores klimavenlige løsning er en innovativ transportabel batteripakke, med et integreret styringsmodul (Internet of Things/GSM). En løsning der er valgt for at kunne kommunikere effektivt mellem både enheder, betalingsløsning og leverandører – og som fungerer i områder med dårlig adgang til internet.
Batteripakken består af et topmoderne 300Wh Li-ion batteri, med dertilhørende LED-lamper (3 stk.), en genopladelig lommelygte, en radio. Batteriet har 4 USB-indgange til opladning af mobiltelefoner samt 12 / 24V stik til apparatforbindelse (f.eks. lamper, TV m.m.), som også kan bruges med andre fabrikater/mærker. Batteriet kan oplades fra ethvert PV-solpanel (fx privat ejet, solarkiosker eller mikro-net), hvilket gør det muligt for slutbrugeren at “bære sin strøm hjem” og have strøm i ca. 1 uge (svarende til en gennemsnitlig families behov).
Efter 5 år indsamles batteriet til genanvendelse
Dette er en vigtigt del af løsningen – da det vil give et forretningsgrundlag til mindre virksomheder i lokalområderne, der også vil fungere som service-centre for kunderne og sikre at komponenterne genanvendes eller bortskaffes på miljørigtig vis.
Fleksible betalingsløsninger
Betalingen sker gennem en Pay-As-You-Go-løsning (PAYG) via fleksible salgsmodeller – herunder leje, leasing og køb. Systemet vurderer betalingsstatus ved kommunikation med lokale mobilbetalingsløsninger, og hvis der er betalt er batteriet fuldt funktionsdygtigt. Er der ikke betalt slukker batteriet og om nødvendigt indsamles dette af salgsagenten. Denne funktionalitet er aktiveret af vores proprietære elektronik og cloud-baserede styringssoftware, som muliggør indsamling, brug af data og dataoverførsel, energibesparelser og fjernbetjening. Software-platformen leverer dataudveksling med kunder, lokale leverandører, salgsagenter og betalingsplatforme.
I praksis foregår betalingen (ved leje/leasing) via mobilbetaling som er en udbredt betalingsform i fx. Afrika. Og betalingen (i små rater) er samtidig en overkommelig løsning for mennesker i landdistrikterne.
Pilotprojekter, udvikling og kapital
Systemet er testet med stor succes gennem 2 år hos familier i Kenya (se evt. vores blog) og et forhandlernet er (foråret 2019) ved at være etableret i såvel Kenya som Tanzania. I sommeren 2019 bliver Peoples Portable Power systemet udrullet i en større skala i de to lande og i 2020 vil vi skalere yderligere op. Vi vil i den forbindelse få et behov for tilførelse af yderligere kapital.
Støttesalg
Kunne du tænke dig at støtte projektet, og samtidig få et produkt med mange anvendelsesmuligheder?